FGU

Vigtig info – Forlængelse af nedlukning til og med den 28. februar 2021

Kære elev på FGU Syd- og Midtfyn

VIGTIG INFORMATION

FGU Syd- og Midtfyn er omfattet af den forlængede nedlukning, der nu gælder frem til og med den 28. februar 2021.

Det blev meldt ud på pressemødet i går kl. 18.00.

Det betyder for dig, der er elev på FGU Syd- og Midtfyn at:

  • Din undervisning foregår fortsat som virtuel undervisning.
  • Din kontaktlærer og undervisere tjekker ind med dig og dit hold hver morgen kl. 8.15, når skoledagen begynder.

  • Du skal passe godt på dig selv og sige til, hvis du ikke kan holde ud at sidde hjemme bag skærmen og er ved at miste modet. Så finder vi sammen en løsning.
  • Hvis du ikke har en computer, så kan du låne en af skolen. Aftal det med din kontaktlærer.

Vi håber på, at vi igen kan møde ind på skolen efter den 28. februar 2021 til almindelig undervisning. Du vil få nærmere besked i din e-boks.

Vi ved endnu ikke, om denne forlængede nedlukning kommer til at få indflydelse på prøverne i foråret. Så snart vi ved noget, får du besked.

Hvis dette giver anledning til spørgsmål, skal du kontakte din kontaktlærer eller skolens ledelse. Du kan også følge FGU Syd- og Midtfyn på Facebook eller hjemmesiden: www.fgusydogmidtfyn.dk

Jeg har stor forståelse for, at det er svært og udfordrende og ved, at især unge lider store afsavn i denne nedlukning i forhold til at kunne være sammen med deres venner, holde fest og lade ungdomslivet blomstre. Jeg ønsker dig alt det bedste i denne tid og lover, at det bliver forår og dørene lukkes op igen. Men indtil der, kan vi ikke gøre andet end at holde ud og bede om hjælp, hvis det bliver for svært!


Venlig hilsen
Ene Wolfsberg
Direktør