FGU

28. juni 2021 – Sommerbrev til eleverne

Kære elev på FGU Syd- og Midtfyn

Vi nærmer os afslutningen på skoleåret for os alle på de 3 skoler. Igen et skoleår som desværre ikke var, som vi havde planlagt og håbet på. Men heldigvis får vi lov til at afslutte det sammen.

Jeg vil sige dig og dine kammerater tusind tak for samarbejdet i dette skoleår. Afslutningen på et skoleår er altid begyndelsen på et nyt, og vi er i fuld gang med planlægningen af et spændende år fra august for jer, der skal fortsætte deres uddannelse på FGU. Vi er også i fuld sving med at gøre alle uddannelses- og kompetencebeviserne færdige til jer, der afslutter her til sommer.

Første skoledag er tirsdag den 3. august 2021.

Mødetider på skolerne efter sommerferien

  • Ringe kl. 8.15
  • Faaborg kl. 8.30
  • Svendborg kl. 9.00 – husk vi er flyttet til den nye skole på Ryttervej 59

Mandag den 14. juni blev vi endelig fri af mundbindene, og efter 1. august skal I heller ikke testes på skolen eller fremvise en negativ test. Til august er de fleste blevet vaccineret, hvilket betyder, at vi kan forvente et skoleår uden restriktioner og begrænsninger, som vi har haft dette år.

Vi skal fortsat følge reglerne med at hoste i ærmet, vaske/ spritte hænder mm, da det har en god indvirkning på at nedbringe den generelle smittespredning af fx forkølelse.


Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid spørge din lærer eller vejleder på din skole.

Jeg vil ønske dig en rigtig dejlig sommerferie. Held og lykke til jer, der skal videre fra FGU Syd- og Midtfyn. Jeg håber, at tiden på skolerne har været rigtig god og lærerig. Husk at selvom du ikke længere er elev på skolen, så er du altid velkomne til at kigge forbi og sige hej. Vi vil så gerne følge jer på jeres videre vej i livet.

Til alle jer andre på glædeligt gensyn til august til et nyt skoleår☀️

God sommer til dig.

Venlig hilsen

Ene Wolfsberg
Direktør