FGU

Kære elever på FGU Syd og Midtfyn

Kære elever på FGU Syd- og Midtfyn

Man skal være tryg ved at komme i skole på FGU Syd- og Midtfyn. Derfor overholder vi alle sundhedsmyndighedernes retningslinjer herunder brugen af mundbind/visir fra den 29.10 2020.

Det er vigtigt, at alle bidrager til at ingen bliver smittet. Derfor skal man reagere på, hvis man har nogle symptomer og kontakte sin læge.

Vi vil også kunne tilbyde alle elever og ansatte at få lavet en Coronatest, da Region Syddanmarks testbiler kommer på vores 3 skoler i næste uge i skoletiden. Det er frivilligt, om man vil testes, men jeg vil anbefale det, så vi har sikkerhed for, at der ikke er nogen med Corona på FGU Syd- og Midtfyn. Svaret på testen kommer IKKE til skolen, men kan kun aflæses af dig på sundhed.dk med dit nemid.

Her er planen, som dine lærer også vil gennemgå med dig:

  • Mandskabet kommer i deres Corona-ambulance mandag formiddag i Ringe fra 8.30 og fra 12.30 i Faaborg. Tirsdag den 3.11 kommer den i Svendborg fra kl. 9.00.
  • Det er fagprofessionelle, der udfører testene.
  • Testene foregår indenfor, da deres elektroniske udstyr kan ikke tåle ”kulden”.
  • Skolerne finder et lokale, hvor eleverne ikke står for tæt i køen.
  • Det er frivilligt, om man som elev eller medarbejder vil lade sig teste. Det anbefales stærkt.
  • Testsvar kommer IKKE til skolen men til din egen konto på sundhed.dk, hvor du logger ind med sit Nem id.
  • Alle SKAL medbringe deres sygesikringskort. Unge uden sygesikring (ikke danskstatsborger) kan bruge deres telefonnummer.
  • Alle skal bære mundbind til testen.
  • Man kan ikke blive testet, hvis man har symptomer (men så er man jo ikke i skole!)

Det bliver ikke sidste gang, at testbilerne kommer på de 3 skoler. Lige nu er planen, at de kommer igen om 3 uger.

Vi skal stå sammen i denne tid. Vi skal gøre ALT for, at skolerne ikke lukker igen, og at ingen sendes hjem. Vi ønsker, at alle elever og medarbejdere går fri af Coronavirus. Bag det ønske sætter vi handling på FGU Syd- og Midtfyn. Husk at al forandringen starter ved os selv.

Jeg vil anbefaler jer at lade jer teste i næste uge.

Pas rigtig godt på jer selv og hinanden

Venlig hilsen

Ene Wolfsberg, Direktør