FGU

Kære elever og forældre på FGU Syd- og Midtfyn

I denne tid hvor Corona virus (Covid-19) er en del af vores hverdag, sender FGU Syd- og Midtfyn hermed lidt information ud til jer elever og forældre, så I ved, hvad I skal være opmærksom på til og med fredag d. 27.3.20, som er den dato, som vi har i sigte lige nu.

På FGU Syd- og Midtfyns tre skoler plejer vi at være sammen hver dag; modtage undervisning, spise mad sammen og være sammen. Nu skal vi hjælpe hinanden med at få en ny hverdag og struktur til at fungere hjemme hos os selv – hver for sig.

Vi er godt klar over, at det kan være svært at lave en struktur for sin hver dag, men det er nødvendigt i denne tid, hvor alt er anderledes. Derfor har vi nogle forventninger til dig som elev på FGU Syd- og Midtfyn. Det er vigtigt, at du er aktiv, og hver dag udfører de opgaver, som din undervisere sender dig, så du fortsat kan være berettiget til at modtage skoleydelse.

• Hver morgen vil din kontaktlærer (eller en anden lærer) kontakte dig på telefonen, Facebook/Messenger eller teams for at høre, hvordan du har det, og om du er med på dagens opgaver. Det er vigtigt at du tager telefonen, når du bliver ringet op, eller at du ringer tilbage til den lærer, der har ringet til dig. Vi har nemlig brug for at vide, om du har det godt og er klar til undervisning.
• Hver dag skal du deltage i noget undervisning, som vil foregå digitalt. Det er din lærer, som giver dig besked om, hvad du skal lave, og hvor meget du skal lave hver dag. Husk at du skal være aktiv deltagende i din undervisning, også selvom du ikke kan være på skolen, men arbejder hjemme.
• Det er VIGTIGT, at du følger myndighedernes anbefalinger, som hele tiden ændre sig. Du kan orientere dig på: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/seneste-nyt-fra-myndighederne

Husk at selvom du ikke føler dig syg, så kan du være bære af Coronavirus, og kan smitte andre. Derfor skal vi alle vise hensyn og omtanke – bliv hjemme, hold afstand og vask dine hænder.

Pas rigtig godt på jer selv. Husk at vi glæder og rigtig meget til at se jer alle sammen igen, når FGU Syd- og Midtfyn får lov til at åbne igen Indtil da så hold humøret oppe og husk, at du altid kan ringe til din kontaktlærer eller vejleder, hvis du har brug for at tale med en af os på skolen. Vi er her alle for dig!

 

Husk at følge med på hjemmesiden www.fgusydogmidtfyn.dk under nyheder og Facebook ”FGU Syd- og Midtfyn”  og husk at få lidt frisk luft hver dag og nyd solen 🌞 , når den kigger frem.

 

Venlig Hilsen
Ledelsen på FGU Syd- og Midtfyn.
Kontakt til ledelsen på FGU Syd- og Midtfyn:
☎FGU Svendborg Skoleleder Birgitte Weidenhof mail: bw@fgusydogmidtfyn.dk mobil: 29917015
☎FGU Ringe Skoleleder Hans Erik Hansen mail: heh@fgusydogmidtfyn.dk mobil: 21487611
☎FGU Faaborg Skoleleder Birgit Lykke Hansen mail: blh@fgusydogmidtfyn.dk mobil: 23 43 32 17.
Kontakt til institutionen:
☎Direktør Ene Wolfsberg mail: ew@fgusydogmidtfyn.dk mobil :23259414

Leave a comment