”Ordblindhed kræver både knokleri og kærlige relationer” – bestyrelsessmedlem Carl Aage Jensen
Carl Aage Jensen, bestyrelsesmedlem på FGU Syd- og Midtfyn – udpeget til bestyrelsen af Dansk Industri.
Hvad er FGU Syd- og Midtfyn her for – den centrale opgave/mål?
Det er ekstremt vigtigt for de fire kommuner bag FGU Syd- og Midtfyn – Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø, at vi får så mange unge med som muligt. Så den centrale opgave er, at vi får flere unge til at gå videre i uddannelse eller job. For jo flere vi lykkes med, jo billigere bliver det for samfundet, og jo mere livskvalitet får vi skabt for de unge.
Jeg har en tyrkertro på, at hvis folk har et godt arbejde, så er det nemmere at få et godt liv med lykke, kærlighed, og hvad det ellers kræver for at føle sig godt tilpas.
Hvad vil du som bestyrelsesmedlem arbejde for på FGU Syd- og Midtfyn?
Som bestyrelsesmedlem vil jeg bruge min erfaring og mit netværk til, at vi lykkes med opgaven om at få flere unge i job og uddannelse.
Samtidig har jeg som bestyrelsesmedlem den store fordel, at jeg er ordblind, og det er en temmelig stor del af vores elever også. Så ordblindhed er et særligt fokus for mig. For det handler ikke bare om at kunne læse og skrive nogenlunde for at komme videre i uddannelsessystemet, det handler også om at kunne deltage i den almindelige debat og i samfundet på lige fod med andre.
Mange ved ikke, hvad ordblindhed er, eller hvad det kræver af knokleri og kærligt og tillidsfuldt forhold lærer-elev imellem, men det ved jeg.
Hvad mener du om FGU – den forberedende grunduddannelse?
Samfundet er blevet mere og mere kompliceret, og jeg kan godt forstå, at nogle unge er i tvivl og har svært ved at finde deres vej. Så det er vigtigt, at vi har et sted for unge mellem 15 og 25 år, der er gået ud af grundskolen uden at tage stilling til, hvad de skal – og til de unge, der har nogle forskellige udfordringer at slås med.
Det er dog svært at sige, hvordan det rent faktisk går med FGU. Vi er stadig i opstart, og vi mangler i den grad statistik, så pt. kan vi ikke analysere de forskellige undervisningsgrene i FGU og sige klippefast, hvordan det går. Men jeg kan mærke en meget positiv begejstring og stor entusiasme hos både ledere og lærere.
Hvad er det gode ved FGU?
Noget af det gode ved FGU er, at man har samlet en masse tilbud under ét, så det er rimelig let for de unge, der ikke har truffet et valg, at komme i gang. Det hjælper dog ikke noget med et samlet tilbud, hvis ikke lærerne interesserer sig for den enkelte liv, men det er min fornemmelse, at det gør lærerne på FGU Syd- og Midtfyn. Og elevgruppen er meget varieret – her er både elever med brug for krabask og gulerod.
Hvad er udfordringerne i forhold til at løfte FGU?
Vi mangler ordentlig statistik på FGU, så i øjeblikket diskuterer vi meget i overskrifter, så flere data er nødvendige for at løfte FGU.
Samtidig har jeg en fornemmelse af, at flere penge kunne gøre lidt gavn. Det kan lyde mærkeligt, at sådan en fæl kapitalist som mig siger det, men skal der komme en succes ud af FGU, er der brug for en løsning i forhold til finansieringen af FGU. Ved finansloven blev der afsat lidt flere penge til FGU, og det er positivt, men der er brug for en permanent løsning i forhold til diskussionen om underfinansiering af FGU’en, og her er det vigtigt, at undervisningsministeren interesserer sig for FGU, rejser rundt i landet og får et reelt indblik i, hvordan det står til ude på FGU-skolerne.
Hvilke pejlemærker for fremtiden mener du, er de vigtigste for FGU Syd- og Midtfyn?
Det er uhyre vigtigt, at FGU Syd- og Midtfyn og KUI – Den Kommunale Ungeindsats – arbejder godt sammen. På en måde, hvor dem, der holder øje med de unge, kan gå frit ud og ind hos hinanden – rent oplysningsmæssigt og diskussionsmæssigt. Hvor fokus er de unges behov, og hvor man finder de bedste løsninger for den enkelte unge.
Et andet vigtigt pejlemærke er data. Vi skal have nogle tal for succesrater, hvad får vi ind af elever, hvad sker det efter, de går ud af FGU – er raten stigende eller faldende i forhold til arbejde og uddannelse.
Samtidig skal der fortsat lægges kræfter i at snakke med firmaer og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet for FGU Syd- og Midtfyn.
Kort om Carl Aage Jensen
Carl Aage Jensen er uddannet civilingeniør i kemi. Fra 1972-2000 ejede og ledede han familievirksomheden C.C. Jensen A/S. Siden 2000 har Carl Aage Jensen været bestyrelsesformand i samme firma, som han også er hovedaktionær i. Carl Aage Jensen er kendt for sit engagement i lokalmiljøet og har været involveret i både Forskerparken Svendborg, opstarten af Hospice Sydfyn, i det nye SIMAC, landsstævnet i Svendborg, klima i regi af GO2Green og meget mere. Interessen for uddannelse af unge kommer fra hans mange år i spidsen for en af Svendborgs største virksomheder.